Vestjysk Biogas
SRO-udskiftning med minimal nedetid
Hør hvordan vi har hjulpet Vestjysk Biogas med udskiftning af deres eksisterende automationsløsning – med fokus på kort nedetid
Kunde:
Vestjysk Biogas
115.000 tons biomasse/år
6,5 millioner m3 metan/år
Løsning:
Udskiftning af eksisterende automationsløsning på biogasanlæg i drift med fokus på kort nedetid
Leverance:
Tavler: Udskiftning af komplet procestavle og levering af rackskab
PLC: Siemens S7-1500 og S7-1200
SCADA: Programmeret i Schneider IGSS
OT-sikkerhed: DME hosting og SCADA-care aftale samt programmering og segmentering af netværk
Projektperiode:
Opstart: April 2024
Afslutning: Marts 2025
Case video
Vestjysk Biogas fortæller
Se videoen her og hør Jesper fra Vestjysk Biogas fortælle om sin oplevelse eller læs hele historien nedenfor
SRO-udskiftning med respekt for driften
Et projekt med minimal nedetid i fokus
Hos Vestjysk Biogas var ønsket klart: En fremtidssikret og brugervenlig SRO-løsning, der kunne øge driftssikkerheden og understøtte fremtidige udvidelser – med minimal nedetid under implementeringen.
"Nedetiden, den måtte ikke være ret høj," fastslår Jesper Røn, driftsleder på Vestjysk Biogas, som fra starten havde fokus på denne udfordring. Med den rette planlægning viste det sig dog, at udskiftningen kunne klares på kun tre døgn.
”Hele tavleudskiftningen har nærmest været den mindste del af det her, selv om det nok er den vi har frygtet mest,” fortæller han.
Hele tavleudskiftningen har nærmest været den mindste del af det her, selv om det nok er den vi har frygtet mest.
- Jesper Røn, driftsleder hos Vestjysk Biogas

En stor beslutning
Detaljeret plan skabte overblik og tryghed
Da DME foreslog en komplet udskiftning af eltavler og styringstavler, vakte det lidt bekymring. "Der blev vi nok lidt forskrækkede!" smiler Jesper, som havde talt med andre leverandører, som blot ville udskifte en PLC, og så bygge programmet op derfra.
DME præsenterede en detaljeret plan med visuelle tegninger og et klart overblik over, hvad der skulle skiftes, og hvad der blev bevaret. Det skabte hurtigt overblik og tryghed - og det gav mening at tage den grundige udskiftning nu, så Vestjysk Biogas var klar til fremtiden.
”Vi kunne se, at der var mange ting ude i den tavle, hvor alle vores kabler de kom ind, der var rigtig svære at fejlfinde på,” fortæller Jesper.
Vestjysk Biogas havde desuden set et par af de anlæg, som Lundsby havde lavet sammen med DME, og det var med til at bekræfte beslutningen.
Forberedelse gjorde det muligt
En komplet SRO-udskiftning på kun tre døgn
Selve udskiftningen foregik effektivt og med minimal nedetid. DMEs team arbejdede i døgndrift på anlægget, imens en midlertidig PLC holdt liv i gasblæsere og opgraderingsanlæg.
Mandag morgen:
Vestjysk Biogas lukker ned for det, som kan lukkes ned, og den midlertidige PLC opsættes til at holde liv i gasblæsere og opgraderingsanlæg
Mandag aften:
Den nye tavle står på sin plads i tavlerummet, og kabler begynder at blive trukket op igen
Onsdag eftermiddag:
De første ting begynder at komme til live igen, bl.a. indfødningssystemet
Torsdag morgen:
Indfødningssystemet kører mere eller mindre automatisk
Efter torsdag blev de øvrige processer løbende skiftet over fra at køre manuelt til at køre automatisk via det nye system.
"Når man ser, hvor mange kabler der er flyttet, så er jeg noget imponeret over, at det kan lade sig gøre," fortæller Jesper, som tilskriver den lave nedetid til, at DME har lagt et kæmpe stykke arbejde inden selve udskiftningen.
Når man ser, hvor mange kabler der er flyttet, så er jeg noget imponeret over, at det kan lade sig gøre
- Jesper Røn, driftsleder hos Vestjysk Biogas

Vestjysk Biogas
- Anlægget er bygget af Lundsby i 2016/2017
- 115.000 tons biomasse/år
- 6,5 millioner m3 metan/år
SRO-udskiftningen kort fortalt
- Projektforløb: april 2024 – marts 2025
- Rådgivning og projektering
- PLC- og SCADA-programmering
- 5 PLC-udskiftninger
- Ny procestavle og netværk
- OT-sikkerhed
- SCADA-care og hosting
Fordele efter gennemførsel
Hurtig og effektiv fejlsøgning
Mulighed for udskiftning af enheder uden programmør
Høj OT-sikkerhed
Sikkerhed for udsendelse af alarmer
Backup-vagt på alarmer
Vagtservice 24-7
Hosting sikrer backup og hurtig genetablering
Øget driftssikkerhed
Vestjysk Biogas tog selv en del af opgaverne
Lokal involvering og fleksibelt samarbejde
Vestjysk Biogas har selv stået for delopgaver som fx at trække nye kabler - med løbende support fra DME. Det har været en fleksibel løsning, der har givet Vestjysk Biogas større viden om installationen og styrket ejerskabet.
”Vi har bare kunnet ringe og spørge, og så har vi fået et svar eller en tegning kort efter- det har været rigtig godt,” fortæller Jesper.
Vi har bare kunnet ringe og spørge, og så har vi fået et svar eller en tegning kort efter- det har været rigtig godt
- Jesper Røn, driftsleder hos Vestjysk Biogas

Flere vigtige fordele
Driftssikkerhed og effektiv fejlsøgning
Det nye SCADA-system har givet Vestjysk Biogas flere vigtige fordele:
- Nem fejlfinding
Med playback og grafer og kurver på tværs af komponenter - Fleksibel drift
Justeringer direkte i systemet, så enheder kan skiftes uden programmør - Hosting og backup
Driftssikkerhed og hurtig genetablering - Driftssikkerhed
Et UPS-anlæg sikrer strømforsyningen til kritiske dele (bl.a. alarm)
"Det hele bunder jo i, at vi skal have en højere driftssikkerhed, end vi havde før," understreger Jesper Røn, som er godt tilfreds med både forløbet af udskiftningen og selve SCADA-systemet.
Løbende ændringer og indflydelse på løsningen
Lokal tilpasning og personlig support
I opstartsfasen sad DME's programmør fysisk hos Vestjysk Biogas og lavede rettelser og tilpasninger i dialog med driften.
"Karsten fra DME sad hernede i tre uger og lavede smårettelser og ændringer sammen med os," fortæller Jesper Røn, som er glad for, at systemet kunne tilpasses præcist til Vestjysk Biogas' ønsker og behov.
Vestjysk Biogas har fået præcis det, de ønskede - et fremtidssikret SRO-system med høj driftssikkerhed, øget brugervenlighed og minimal nedetid i overgangsfasen.
Overvejer I at opgradere jeres SCADA-system? Hos DME skræddersyr vi løsningen og hjælper jer hele vejen – med respekt for jeres drift.
Tak til Vestjysk Biogas for tilliden og det stærke samarbejde!
Vil du vide mere?
Lad os tage en snak over en kop kaffe eller i telefonen. Det er op til dig.
Kontakt os
