Sammen skaber vi bæredygtige løsninger
En arbejdsplads med en stærk holdånd
Vil du vide mere om hverdagen hos os og de muligheder, vi tilbyder? Så læs med her.
Onboarding
Vi støtter dig hele vejen
Som ny medarbejder hos DME bliver du ikke ladt alene, før du har DME’s DNA i årerne, og føler dig tryg. Derfor får du en mentor, der guider dig gennem din opstart. Mentoren er din sparringspartner i hverdagen og sikrer, at du får en solid oplæring internt, hos kunderne, samt i brugen af vores værktøjer.
Vores arbejdsområde er komplekst og det tager tid at mestre. Succeskriteriet for det første år er derfor, at du føler dig hjemme i organisationen og ved, hvor du kan finde den nødvendige sparring. Derefter er du klar til at arbejde selvstændigt inden for dit ansvarsområde.
Vidensdeling og udvikling
Vi vægter både individuel udvikling og stærkt teamarbejde højt. Som medarbejder hos DME får du mulighed for at specialisere dig, og du er omgivet af erfarne kolleger, der er klar til at dele deres viden. Vidensdeling og kontinuerlig udvikling af både medarbejdere og teknologier er en del af vores DNA.
En kultur med kvalitet og fællesskab
Vi har en stærk holdånd og er dedikerede til at levere kvalitet i alt, hvad vi gør. Godt håndværk kombineret med god service er fundamentet for, at vi skaber værdi for både vores kunder og samfundet.
Vil du være med på holdet? Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Ledige stillinger
Få indblik i nogle af vores arbejdsområder

Projektering
Vores medarbejdere i Projektering planlægger og forbereder automationsløsninger til vores kunder i detaljer. De er også en aktiv del af implementering og idriftsættelse.

Tavleværkstedet
Vores tavlebyggere bygger og tilpasser skræddersyede styre- og effekttavler. Hver eneste tavle er unik og bliver til i tæt samarbejde med projekteringsafdelingen.

PLC-programmør
Vores PLC-programmører er ansvarlige for udvikling, programmering og fejlfinding samt vedligeholdelse af PLC-baserede automationssystemer.

SCADA-programmør
Vores SCADA-programmører udvikler, implementerer og optimerer SCADA-løsninger hos vores kunder og bliver specialiseret inden for enten softwaren IGSS eller iFix.

Netværksspecialist
Netværksspecialisterne har ansvar for opbygning og omkobling af netværket på kundens anlæg og har en bred kontaktflade både internt og eksternt.

Udekørende el-tekniker
Vores el-teknikere arbejder med industriinstallationer og er specialiserede i indkøring og idriftsættelse af automationsanlæg til forsyningssektoren.
Få en forsmag på livet som DME’er
Send en uopfordret ansøgning
Vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere. Selvom der ikke er en ledig stilling, der matcher dine kvalifikationer, må du gerne sende os en ansøgning alligevel.
Send ansøgning og CV til jobbank@dme.as eller giv os et kald på +45 97 40 31 11, hvis du har spørgsmål.