Tavlefremstilling

El-tavler i højeste kvalitet, bygget på eget værksted

Vi er nørder, når det kommer til el-tavler, og bygger dem med fokus på struktur og driftssikkerhed

Kvalitetskomponenter

Vi laver kun el-tavler i en kvalitet, som vi er stolte af

Som bekendt er en kæde ikke stærkere end det svageste led, og det gælder også når det kommer til el-tavler. Derfor bruger vi udelukkende kvalitetskomponenter fra anerkendte fabrikanter i vores el-tavler, og vi tester alle tavler grundigt. Det er din garanti for lang levetid og levering af reservedele i mange år frem.

Let overskuelig konstruktion, der gør livet nemmere

Vi bygger altid el-tavler med fokus på strukturen og sørger for en komplet opmærkning af kabler, klemmer, sikringer, PLC mv. Det er ikke kun lækkert at se på, men gør det også nemt og hurtigt at lokalisere en sprunget sikring eller skifte andre reservedele.

Eget tavleværksted

Det hele samlet under ét tag – for kvalitetens skyld

For os er samspillet mellem tavlebygger og projektafdelingen vigtig for at kunne opnå en høj standard. Derfor bygger vi selv vores el-tavler på eget tavleværksted, så hele processen og al viden er samlet under ét tag. Det gør det langt nemmere at sikre en høj kvalitet gennem hele produktionen. Det giver også bygherre mulighed for at pege kun ét sted hen, hvis der er problemer.

Driftsikkerhed

Vælg en el-tavle med fokus på forsyningssikkerheden

Mange af vores kunder er afhængige af anlæg, der virker døgnet rundt hele året. Derfor tænker vi forsyningssikkerhed ind i hvert et hjørne, når vi bygger el-tavler. For eksempel har hver transmitter sin egen sikring. Så skulle den kortslutte, ligger den ikke hele anlægget ned. Det er blot en af mange måder vi indbygger driftssikkerhed i vores tavler.

Vagttelefon døgnet rundt

Oplever du problemer, kan du altid ringe

Kvaliteten i vores el-tavler gør dit behov for support begrænset. Skulle du alligevel opleve problemer, så er vi selvfølgelig altid klar på at hjælpe dig. Vores vagttelefon har åbent døgnet rundt, og sammen får vi løst udfordringen hurtigst muligt, så dit anlæg hurtig kan komme op at køre igen. Det giver dig ekstra tryghed oven i el-tavlernes indbyggede driftssikkerhed.

*Vagtordningen er gratis, men du betaler for medgået tid for arbejdet.

Skal vi tale sammen?

Kontakt os

Klaus Dalgaard Hansen

smartphone+45 21 64 88 67

mailE-mail

Klaus Dalgaard Hansen

Bliv ringet op

keyboard_arrow_up