Case

Skræddersyet automations­løsning gør hverdagen nemmere hos Outrup Biogas

Hos Outrup Biogas beskriver de deres automations­løsning fra DME som avanceret, men stadig brugervenlig. Den giver let adgang til alle data og kan nemt tilpasses til deres behov, hvilket gør det nemmere at energioptimere og dokumentere hele produktionen.


Kunde:

Lundsby - Outrup Biogas

Løsning:

Komplet automations­løsning

Leverance:

Rådgivning, PLC, eltavle, SCADA, netværksløsning og it-sikkerhed

Samarbejdsperiode:

2019 – nu

Om Outrup Biogas

Outrup Biogas er det andet økologiske anlæg af sin slags i Danmark. På et år håndterer det 125.000 tons biomasse og leverer grøn energi til 4.300 husstande. Anlægget er ejet af fem lokale landmænd, der med ønsket om en mere bæredygtig gyllehåndtering gik sammen om at opføre et økologisk biogasanlæg.

Valgte garvet dansk leverandør til opgaven

De fem landmænd valgte Lundsby Biogas som totalentreprenør til opførslen af anlægget bl.a. fordi de ønskede en dansk kvalitetsbevidst samarbejdspartner. Som en del af den enteprise har DME leveret alle komponenter, opsætning og programmering af automationsdelen i et tæt samarbejde med Lundsby Biogas og Outrup Biogas.

 

Bedre overblik og nemmere dokumentation

Jens Heilskov, driftsleder hos Outrup Biogas, har ansvaret for, at anlægget hver dag kører som det skal. Det indebærer bl.a. at sikre en god og ensartet kvalitet i biomassen, så både produktion og kvalitet af biogas er så høj som muligt.

For at kunne løfte den opgave har Jens og resten af driftspersonalet brug for at kunne monitorere hele processen fra biomasse til biogas. Det gør det ikke kun muligt at opretholde en høj produktion og kvalitet. Det gør det også nemmere at leve op til de regler og krav, der stilles til et økologisk biogasanlæg i dag.

DME har som en del af Lundsby Biogas' entreprise leveret en komplet automationsløsning til Outrup Biogas inkl. PLC, eltavle, SCADA og it-sikkerhed. En løsning, der gør det daglige arbejde hos Outrup Biogas meget nemmere ved hjælp af automatisering og automatisk dokumentation, fortæller Jens Heilskov:


Som økologisk biogasanlæg er der en del krav til, hvordan den biomasse vi bruger er sammensat. Der er selvfølgelig regler for, hvor stor en andel, der skal være økologisk. Derudover er der også regler for, hvor stor en andel af biomassen, som ejerne af gårdanlægget selv skal kunne levere. Med DME's løsning er det dog intet problem at holde styr på alle de parametre. DME har sat et rapportsystem op for os, så vi kan trække lige præcis de data vi ønsker. Det gør det meget nemmere at fange tingene i opløbet, før de begynder at stikke af. Det er alt andet lige nemmere end at reagere på bagkant.

- Jens Heilskov, driftsleder hos Outrup Biogas

Altid en, der tager telefonen - også om natten

På et biogasanlæg opstår problemerne ikke altid inden for normal arbejdstid. De kan lige så godt opstå fredag efftermiddag lige før fyraften eller midt om natten. Og et biogasanlæg kan ikke bare vente til i morgen. Problemerne skal løses her og nu. Derfor er det også rart, at der altid er nogen, der tager telefonen, når man ringer til DME fortæller driftsleder Jens: "Man kan altid få fat i nogen fra DME - også om natten. De kender vores anlæg, så de hurtigt kan finde problemet og løse det over telefonen."

Jens og hans kollegaer kan selv skrue på mekanikken og klarer selv tingene i dagligdagen. Men er det ting i programmeringen eller softwaren, der driller bliver de nødt at trække en livline. Især i opstartsfasen af anlægget var der flere ting, der skulle tilpasses specifikt til Outrup Biogas, fortæller Jens. "Selvom jeg ringede flere gange i ugen i starten med stort og småt, så var der aldrig en sur mine fra DME. Der var altid god service og alting blev hurtigt løst."


Hos DME er det ligemeget om det er efter kl. 16 eller midt om natten. Der er altid nogen, der tager telefonen og kan hjælpe dig.

- Jens Heilskov, driftsleder hos Outrup Biogas

Med fra starten

Hos Outrup Biogas føler de ikke, at DME bare er endnu en leverandør. DME har været med i hele processen og drukket mange kopper kaffe sammen med Lundsby Biogas og Outrup Biogas for at finde frem til den helt rigtige tilpassede løsning. Den proces sætter driftsleder Jens stor pris på: "Man kan tydeligt mærke DME har været med helt fra starten og kender anlægget. De ved, hvor komponenterne sidder, og hvordan programmeringen fungerer i praksis. Derfor ved de altid, hvad vi snakker om, når vi ringer. Det betyder, at vi snakker samme sprog, og det gør bare en verden til forskel."


Det der er fedt ved DME er, at de ikke er bange for at lave nye ting og tilpasse løsningen til det enkelte anlæg. Gennem hele processen har de også lyttet til mine inputs og erfaringer, og sammen har vi fundet gode løsninger på forskellige udfordringer.

- Jens Heilskov, driftsleder hos Outrup Biogas

Mange muligheder, men stadig brugervenligt

En af de ting som driftsleder Jens sætter størst pris på ved DME's løsning er muligheden for at måle på stort set alt. Det gør det muligt at trække mange forskellige typer data, som han kan bruge til analyser og prognoser til brug i produktionen.

Han er især glad for mulighederne for at opsætte alarmgrænser, intervaller, omgangshastigheder mv., som han kan bruge til at måle og optimere på hele produktionen. "Har man en ide til en ekstra funktion, måling eller en anden måde at gøre tingene på, så ringer man bare til DME, og så klarer de den."


Hvis jeg skal opsummere vores samarbejde med DME, så er det deres kvalitet og deres evne til at tilpasse løsninger, der står stærkest. Det hele spiller bare, og de har lyttet til vores erfaringer og lavet en løsning, der passer præcis til vores behov

- Jens Heilskov, driftsleder hos Outrup Biogas

Har du spørgsmål?

Lad os tage en snak over en kop kaffe eller i telefonen. Det er op til dig.

Kontakt os

Steen Bøge Søndergaard

smartphone+45 23 49 51 66

mailE-mail

Steen Bøge Søndergaard

Bliv ringet op

keyboard_arrow_up